Kaliber 4,5 mm, 5,5 mm eller 6,35 mm?

Der er et utroligt stort udvalg af luftgeværer på markedet, og der er mange faktorer at tage stilling til, hvis man ønsker at investere i et nyt luftgevær. Foruden både type, brand, udseende og meget andet skal du ligeledes tage stilling til våbnets kaliber. Valget afgør hvor hårdt dit luftgevær kan skyde, men for mange vil valget blive truffet hurtigt, da Våbenloven beretter hvilke krav, der skal opfyldes, for at man kan købe nogle luftgeværer frem for andre.

Kaliberen betegner størrelsen på den indvendige diameter af piben eller røret på våbnet. Ofte omtales størrelsen målt i millimeter eller centimeter, men den kan også omtales som et decimal af en engelsk tomme (eksempelvis .177 i stedet for 4,5 mm). Begrebet kaliber opstod første gang i England i 1800-tallet, og det var netop i forbindelse med støbning af kugler til våben, at betegnelsen opstod. Her beskrev kaliberen hvor mange kugler, der kunne fremstilles til et bestemt våben ud af ét pund bly. Kunne der altså produceres 12 kugler i den rette størrelse til et givent våben ud af ét pund bly, så havde det våben kaliber 12.

Valget af kaliber har derfor altså en stor effekt på, hvordan luftgeværet skyder. Ofte findes luftgeværerne i dag i kalibrene 4,5 mm, 5,5 mm og 6,35 mm, og selvom de ikke er langt fra hinanden, så er der alligevel betydelig forskel. Ifølge Våbenlovgivningen, som blev ændret tilbage i 2013, har alle personer, som er fyldt 18 år, lov til at både at indføre, fremstille eller samle, erhverve, besidde, bære eller anvende både luft- eller fjedervåben, hvis de ikke er over kaliber 4,5 mm. Derfor opstår den største forskel – i hvert fald lovmæssigt – mellem luftgeværer med kalibrene 4,5 mm og 5,5 mm. Ønsker du at købe eller bruge et luftgevær med en større kaliber end 4,5 mm, så kræver det ifølge lovgivningen, at du har en jagttegn og ligeledes et våbenskab, hvis du selv opbevarer det. Det var denne ændring, der skete i Våbenloven tilbage i 2013, som gjorde det nødvendigt for mange mennesker enten at skaffe sig af med deres luftgevær eller tage et jagttegn og investere i et våbenskab. Derfor fyldte den ændring meget for mange mennesker.

Luftgeværets kraft påvirkes som sagt også af våbnets kaliber, og det er derfor også vigtigt, at du er velinformeret omkring kraften i de forskellige våben. Når der måles på styrken af et skud, måles det i Joule. Selvom det kan være svært at forholde sig til, så kræves det bare lidt tilvænning før du kan relatere det til, hvor hårdt våbnet skyder. Joule bruges ligeledes i Våbenloven, idet den beskriver, hvor mange Joule der kræves, før man må skyde bestemte dyr. For at give et konkret eksempel, så siges det, at der skal ca. 65 Joule til, før et luftgevær kan forårsage et dræbende sår på et menneske. Luftgeværerne i kalibrene 4,5 mm, 5,5 mm og 6,35 mm skyder alle mindre hårdt end det. Et luftgevær med kaliber 4,5 mm kan eksempelvis ligge på omkring 25 Joule, men det kan variere meget fra våben til våben. Det kan endda variere så meget, at nogle luftgeværer med kaliber 4,5 mm. skyder hårdere end nogle luftgeværer med kaliber 5,5 mm. Selvom alle kalibre skyder mindre hårdt, end at det kan dræbe et menneske, så er det stadig vigtigt at være meget påpasselig. Man skal aldrig sigte efter mennesker eller skyde i omgivelser, der kan skabe fare for mennesker. Hvis skuddet rammer et menneske kan det gøre stor skade, og det er derfor vigtigt at kunne håndtere et luftgevær med forsigtighed og respekt.

Forhåbentligt har du nu en større indsigt i forskellene på de forskellige kalibre, både hvad angår lovgivningen og styrken på luftgeværets skud. Hvad enten du ønsker et meget kraftigt eller et mindre kraftigt luftgevær, så findes der et til dig.

Annonce:

Billigste luftgeværer